Hos Kylling & Co er vi gået til kamp mod madspild
Madspild er et stort problem – også i Danmark, og det vil vi gerne være med til at gøre noget ved. I samarbejde med appen RedMaden kan du derfor som kunde fremover hente kylling, salat og sandwich, der ellers ville være røget i skraldespanden. Overskudsmaden sælges billigt, og madspildet mindskes – en win-win-situation, mener vi.
700 tons. Så meget mad smider vi danskere ud hvert eneste år, og restaurationsbranchen er en af de helt store syndere. Også hos Kylling & Co har vi ofte været nødsaget til at fylde skraldespandene til bristepunktet med lækker mad, som ikke var blevet langet over disken kort inden lukketid.
Det store madspild er hverken godt for miljøet eller bundlinjen, og det tager vi nu konsekvensen af. I samarbejde med appen RedMaden kan vores kunder fremover få notifikationer, når der er mad til overs i alle vores 15 restauranter. Maden kan ofte hentes det meste af dagen, eller kort inden lukketid til lave priser, og det drejer sig både om de populære kyllinger, den farverige salatbar og de lækre sandwich.
Der er rigtig mange gode grunde til, at et samarbejdet med RedMaden giver god mening for os. Vi ligger ofte inde med en masse lækker mad, der ikke fejler det mindste, men som vi ikke kan sælge dagen efter, og derfor mener vi, at det er en ren win-win-situation for os at bruge RedMadens glimrende platform.
Vi tjener en lille smule på at sælge maden, og samtidig er vi med til at støtte så vigtig en sag som bekæmpelse af madspild. Som restaurantkæde har vi både et etisk ansvar og et økonomisk incitament i forhold til at mindske madspild. Kunderne vil gerne spare penge på lækker mad og samtidig tage del i kampen. Derfor er dette samarbejde særdeles attraktivt for alle parter, og samtidig et samarbejde vi er meget stolte af.
Succes i Herning
RedMaden var i 2017 ikke et spritnyt bekendtskab for os, da appen allerede var testet i vores restaurant i Herning. Siden februar 2017 har herningenserne haft mulighed for at købe billigt overskudsmad fra restauranten. Det har været en stor succes, som man nu håber at gentage i kædens øvrige restauranter.
Omfanget af madspild i restauranten i Herning er reduceret markant, siden vi begyndte at tilbyde vores overskudsmad via RedMaden. Vi ønsker at være et sundere alternativ til den traditionelle fastfood, og det lader til at være et hit med både sundt og billig mad – specielt i hverdagen.
RedMaden er skabt af iværksætteren Martin Bay fra Herning og samarbejder med mere end 100 restauranter over hele landet. Det er i dag muligt at afhente billig mad hos alt lige fra slagterier og bagerier til sushirestauranter og steakhouses. Appen kan hentes til smartphones, den er nem at bruge, og så er den gratis.
Du kan læse mere om RedMaden her.